Seven Card Stud Poker
Seven-Card Stud er et pokerspil, hvor situationen hurtigt kan vende. Der kan max. deltage 7 spillere, og der spilles 5 runder. Kort sagt handler Seven Card Stud om at vinde puljen med den bedste hånd eller bluffe de andre ud.
Alle spillere får 3 lukkede kort og 4 åbne kort. Før spillet rigtig går i gang, skal alle lægge et startbeløb i potten for at sikre, at der er noget at spille om. Dette kaldes "ante".
1. runde
Hver spiller får 2 lukkede kort og 1 åbent kort. Herefter satser personen med det laveste, åbne kort min. indsatsen. Dette kaldes et bring-in, da det er et tvungent bet. De andre spillere skal herefter gøre deres indsatser. Hvis der spilles med limit, er indsatsen i første runde den samme som min. indsatsen. Alle spillere skal betale lige meget til puljen, inden runden er slut. Du har følgende muligheder, når det er din tur:
- Fold (smide kortene og lade turen passere)
- Call (matche foregående bets og fortsætte i spillet)
- Bet/Raise (forøge puljen og fortsætte)
4th street
Endnu et åbent kort bliver lagt på bordet, så alle nu har to åbne og to lukkede kort.
2. runde
Den spiller, der har det højeste åbne kort, starter denne runde. I et Limit-spil er indsatsen den samme som min. indsatsen. Hvis en spiller har et par liggende foran sig, betaler han dobbelt – men kun i denne runde. Spillerne har nu følgende muligheder:
- Fold (smide kortene og lade turen passere)
- Check (fortsætte i spillet uden at lægge noget i potten)
- Call (matche foregående bets og fortsætte i spillet)
- Bet/Raise (forøge puljen og fortsætte)
5th street
Efter spillernes indsatser vendes endnu et åbent kort, hvormed spillerne har to lukkede og tre åbne kort.
3. runde
Den, der har det højeste kort, starter runden. I et Limit-spil er et bet nu max. indsatsen. Alle spillere skal have betalt lige meget til puljen, før runden er slut. Du har i denne runde samme muligheder som i 2. runde.
6th street
Efter spillernes indsatser vendes endnu et åbent kort, så spillerne nu har to lukkede og fire åbne kort.
4. runde
Den, der har det højeste kort, starter runden. I et Limit-spil er et bet fortsat max. indsatsen. Alle spillere skal have betalt lige meget til puljen, før runden er slut. Du har i denne runde samme muligheder som i 3. runde.
The River
Efter spillernes indsatser får de alle et lukket kort. Dette er 5. og sidste runde, så alle har nu fire åbne og tre lukkede kort. Spilleren, med den højeste, synlige hånd, starter. I et Limit-spil er et bet fortsat max. indsatsen. Alle spillere skal have betalt lige meget til puljen, før runden er slut. Du har nu de samme muligheder som i 4. runde.
Showdown
De tilbageværende spillere viser deres lukkede kort. Den bedste hånd vinder, men hvis de er lige gode deles potten.













